Ingen krav om mærkning

Hvis der var samme krav om mærkning af oprindelsesland på tøj og træ, som der er for æbler og kartofler, ville hundredvis af tøj- og møbelbutikker samt bådeværfter blive tvunget af danske myndigheder til at skrive ”Burma” på en del af deres varer.

 

Hvis de undlod oplysningerne, ville de blive straffet med sure smileys klistret på vinduerne, risikere at blive hængt ud i pressen, eller få bødeforlæg.

 

Men reglerne om mærkning af tøj blev fjernet i 90’erne, og der findes ingen krav om mærkning af træ. Derfor har forbrugeren ingen ret til at vide, om nu havestolen, skibsdækket eller T-shirten kommer fra Burma.

 

Alene i 2001 importerede Danmark 160.000 skjorter, kjoler og andre tøjgenstande fra Burma. Og selv om tøjimporten fra Burma er gået lidt ned siden, er det fortsat kun Storbritannien, der i EU har lige så stor burma-tøjimport som Danmark, målt pr. indbygger.

 

Forbrugeren har heller ingen ret til at vide, om træet nu også kommer fra Burma. Kun hvis de køber FSC-mærket træ kan de være sikre på, at træet ikke kommer fra det asiatiske militærdiktatur.

 

 

Går forbrugeren derimod i en frugt og grøntforretning, er der krav om mærkning af varerne, blandt andet for at man kan være sikker på oprindelsesland. Fødevaredirektoratet tjekkede for nylig flere hundrede frugt og grønt-forretninger, og de butikker, der ikke oplyste oprindelsesland på deres varer, blev straffet med sure smileys:

 

"Forbrugerne er i deres gode ret til at vide, hvor frugten kommer fra. Om den kommer fra et land, som man ikke ønsker at støtte politisk eller måske fra et uland, der har problemer med pesticider," siger fødevarechef i Fødevareregion Århus Palle Andersen til Danmarks Radio.

 

Den Danske Burma Komité har siden slutningen af 90’erne forsøgt at indføre regler, der kan gøre det klarere, hvilke firmaer der sælger varer fra Burma. Inspirationen kom fra Norge, hvor myndighederne flere gange har offentliggjort navnene på de firmaer, der importerer fra Burma.