Danmark er det land i EU, der i følge Eurostat forholdsmæssigt har den højeste import af burmatræ. Vi importerer syv gange mere burmatræ end gennemsnittet af andre lande, målt pr. indbygger.
Men den direkte import af træ fra Burma viser ikke hele Danmarks ansvar. Danske virksomheder fragter nemlig også træ fra Burma direkte til andre EU-lande, ligesom der importeres for over 20 millioner kroner burmateak fra Burma til Danmark via Thailand og Singapore.
Endelig er importen af træmøbler fra Burmas grænselande til Danmark mangedoblet de senere år, og Burma Støttegruppen frygter, at det er en stigende mængde burmatræ blandt disse møbler.
Der har i følge Danmarks Statistik været et fald i den direkte træimport fra Burma til Danmark de seneste to år, men Danmark ligger stadigvæk rekordhøjt i EU. Og faldet i den direkte import betyder heller ikke, at burmateak er blevet mindre populært, oplyser kilder i den danske træbranche.
Burmateakten kommer nemlig i stigende grad til Danmark ad andre veje - dels gennem andre asiatiske lande, ofte som færdige produkter, eller via østeuropæiske lande, der nu er kommet ind som tredjelande i teaktransporten. det er bl.a. Polen, Tjekkiet, Ukraine og Rumænien, der i følge kilderne er mellemhandlere for burmateak, før det når EU-landene.
Slører bevidst oprindelsesland
"De østeuropæiske lande komemr ind som mellemlande til fx. Storbritannien, blandt andet fordi man vil sløre oprindelseslandet. Det skyldes, at der har været et stigende krav fra forbrugergrupper om mærkning", siger en af kilderne.
Den store import af burmateak til Danmark har hundrede år gamle rødder. Det var Østasiatisk Kompagne, der i kolonitiden fragtede enorme mængder teak fra Burma og Thailand til Danmark. De har nu trukket sig ud af Burma og har overdraget deres stordrift til verdens største hårdtræsfirma Dalhoff Larsen & Hornemann (DLH).
I følge kilder i branchen er DLH den største blandt Danmarks burmateak-importører. DLH nævner selv tallet 27 millioner kroner i årlig teakimport fra Burma.
Dernæst kommer Aalborg Træ og Finér, hvor burmateaimporten er næsten lige så stor som DLHs.
På tredjepladsen kommer Internationalt Hårdtræ, og derefter følger virksomhederne M&S Hindenburg (= Danske Trælast) og International Finérhandel. De to sidste har hver i sær en burmateakimport på få millioner kroner om året.
Stor re-eksport af burmateak
Det er ikke kun danske forbrugere, der bruger den dansk importerede burmateak. Der er også en stor re-eksport af burmateak fra Danmark. En undersøgelse, Burmastøttegruppen gennemførste i slutningen af 90'erne viste, at hver tredje import fra Burma til Norge går via Danmark - og det er først og fremmest træ og finér, der tager ruten via Danmark til Norge.
Dalhoff Larsen og Hornemans administrerende direktør, Jørgen Møller Ramussen, oplyser til Burmastøttegruppen, at hovedparten af deres burmateak ikke bruges i Danmark, men i andre EU-lande som Tyskland, ligesom de også bringer burmateak til Sydafrika.
Importørerne er nærmere beskrevet i Burmastøttegruppens rapport "Danske Burma-tømmermænd", der ligger på www.burmateak.dk Her er også talrige forhandlere, der indrømmer de sælger burmateak. Det gælder bl.a. bådebyggere, savværker, møbelsnedkerier og havemøbelcentre.