Husarrest forlænget med et år – igen, igen

Demonstration i Rangoon på 17-årsdagen for det parlamentsvalg, som blev vundet stort af Aung San Suu Kyi og hendes parti, den Nationale Liga for Demokrati.

 

Opfordringer fra store, magtfulde lande og organisationer, herunder EU, USA og FN viste sig atter at være forgæves, da den burmesiske militærjunta i slutningen af maj forlængede oppositionslederen Aung San Suu Kyis husarrest med yderligere et år.

 

Det er sket så mange gange nu, at den 61-årige Suu Kyi har siddet i husarrest i mere end 11 ud af de seneste 17 år. De få perioder, hvor hun har haft mulighed for at være væk fra boligen på University Avenue i det nordlige Rangoon, har hun været under konstant overvågning af politi og militær.

 

I de seneste år har husarresten gradvist fået karakter af regulær isolation, idet mulighederne for besøg udefra er blevet mere og mere begrænsede. Tidligere havde Suu Kyi mulighed for at modtage f.eks. ambassadører fra bl.a. EU og de sydøstasiatiske ASEAN-lande, men denne mulighed har reelt været frataget hende siden maj 2003. De eneste rapporterede besøg, hun har haft mulighed for, har været af FN’s særlige udsending.

 

Den burmesiske militærjunta regerer ved hjælp af dekreter. I Suu Kyis tilfælde betyder det, at husarresten opretholdes på basis af et særligt sikkerhedsdekret, hvis nøjagtige ordlyd er en hemmelighed. Dekretet er udformet således, at der skal ske en fornyelse (og dermed forlængelse) et år adgangen.

 

To dage efter meddelelsen om forlængelsen kom det til sympatidemonstrationer i den centrale del af hovedstaden, hvor anslået 500 medlemmer af Suu Kyis politiske parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), mødte op foran partiets hovedkvarter. Bygningen har været lukket i fire år. Demonstrationen blev gennemført på 17-årsdagen for Burmas eneste relativt frie parlamentsvalg i 1990.

 

Demonstranterne råbte i kor: ’Løslad Aung San Suu Kyi’ og havde til hensigt at fortsætte ned til en pagode i hovedstadens gamle bydel. De blev imidlertid forhindret af et udkommanderet tæskehold, som juntaen havde sat ind for at hindre demonstrationen i at tiltrække flere sympatisører.

 

I en lille snes minutter stod de to grupper over for hinanden, men ikke på noget tidspunkt kom det til voldelige episoder.

 

Min Ko Naing , som er en kendt oppositionsaktivist, råbte til juntaens tilkaldte ’gangstere’, mens han stod foran NLDs hovedkvarter: ’Vi er ikke bange for jeres trusler. Vi vil fortsætte med at mødes på fredelig vis. Vi kan bede for hende (ASSK, red.) herfra, hvor vi står’. 

 

Hen under aften stillede nogle af demonstranterne (anslået 350) sig atter op foran NLD-bygningen, hvor de tændte stearinlys for at markere 17-året for den massive valgsejr, som Aung San Suu Kyi og NLD vandt tilbage i 1990. Flere udenlandske diplomater blev observeret i skaren af demonstranter, der sendte flere end 100 balloner til vejrs – med samme slagord skrevet på dem: ’Løslad Aung San Suu Kyi’.

 

Var det kommet til uroligheder, havde demonstranterne ikke haft en chance. Store politibiler fyldt med knippelbevæbnede betjente stod parkeret i nærheden.