FN afviser juntaens konvent

FN’s særlige menneskeretsudsending til Burma er blevet nægtet adgang til landet.

Den særlige menneskeretsudsending for Burma, Paulo Sergio Pinheiro, tog et usædvanligt skarpt ordvalg i anvendelse, da han fortalte medierne sin mening om det såkaldte forfatningskonvent, som det burmesiske militærstyre har kaldt sammen i et angiveligt forsøg på at bane vejen for en overgang fra et militært til et civilt styre.

Total husarrest - ‘Mass house arrest’ - kaldte han den forsamling på 1.088 delegerede, som militærjuntaen har indkaldt på en lokalitet 30 kilometer fra Rangoon, hvor kun 17 af de ‘delegerede’ kom fra etniske grupper.

Pinheiro kaldte det ‘absurd’ at indkalde til en forfatningsgivende forsamling, sålænge den burmesiske befolkning nægtes friheden til at forsamles og ytre sig. Han pointerede, at de skrappe sikkerhedslove, som har været i kraft i årevis, ikke er blevet lempet, og at der derfor fortsat er massive restriktioner på politisk virksomhed.

Af samme grund har oppositionspartiet NLD nægtet at deltage. Partiet har desuden gjort det klart, at det ikke vil medvirke, sålænge partiets to frontfigurer, Aung San Suu Kyi og Tin Oo, fortsat sidder i husarrest.

Deltagerne i konventet er blevet håndplukket uden at udvælgelseskriterierne er blevet lagt klart frem, og offentligheden i Burma har kun fået kendskab til møderne gennem tv-udsendelser i det stærkt censurerede statsfjernsyn, hvor billedoptagelserne ikke har været ledsaget af lyd.

Pinheiros dom over konventet var knusende, da han talte til journalister i Bangkok: ‘Hvis juntaen fortsætter på denne facon, vil en overgang til et nyt styre ikke lykkes’ sagde han og nævnte historiske eksempler som Indonesien, Filippinerne, Argentina, Portugal, Spanien og hans eget hjemland Brasilien. Alle lande, som i kortere eller længere perioder har været styret af autoritære eliter, som forsøgte at modsætte sig et folkeligt pres for demokratiske forandringer.

Nægtet adgang

FN-udsendingen havde særlig grund til bitterhed, fordi juntaen havde nægtet ham adgang til landet. Pinheiro har fået til opgave af FN’s generalforsamling at fremlægge en ny rapport om menneskeretssituationen i Burma inden starten af juli, når generalforsalingen atter træder sammen.

Det er anden gang inden for kun tre måneder, at Pinheiro er blevet nægtet visum til Burma. Han forsøgte at få adgang i marts for at få regimets synspunkter på udviklingen i lyset af løfterne fra i fjor om at ville genindkalde et konvent med henblik på at genoptage arbejdet for en ny forfatning. Dengang fik han besked om, at et besøg ikke var ‘passende’, og at han måtte afvente en mulighed i maj. Dengang foregik der mørklagte forhandlinger mellem juntaen og NLD om oppositionspartiets mulige deltagelse i konventet og Aung San Suu Kyis frigivelse.

De tidlige forårsmåneders optimisme var blevet ledsaget af flere udmeldinger fra juntaens udenrigsminister, Win Aung, der ikke forsømte mange lejligheder til at fortælle verdens-offentligheden, at Suu Kyi ville blive frigivet umiddelbart før indkaldelsen af forfatnings-konventet. I februar sagde Win Aung til Bangkok Post: ‘Aung San Suu Kyi vil blive frigivet og få mulighed for at møde medlemmer af sit parti og udføre normale politiske aktiviteter, inden konventet åbner. Og NLD vil også få tilladelse til at genåbne partiets kontorer’.

Når dette ikke sker, er forklaringen, at al magt i juntaen nu er koncentreret på den ledende general Than Shwe. Det har FNs anden særlige Burma-forhandler Razali Ismail, fået at vide af chefen for militærets efterretningstjeneste Khin Nyuint, der i fjor blev gjort til regeringschef for at give juntastyret et ‘civilt’ ansigt og samtidigt at bevare forbindelseslinjerne til den militære top.

Selv om forfatningskonventet er totalt kontrolleret og iscenesat af militæret, har juntaen tilsyneladende frygtet, at Suu Kyi og andre medlemmer af NLD kunne bruge dets møder som adgang til offentligheden og udtrykke afstandtagen. Og selv med den stærkt begrænsede deltagelse fra ikke-militære grupper, har officerer fremsat advarsler til deltagerne om ikke at viderebringe oplysninger fra konventets forhandlinger videre til offentlig-heden. Regeringskritiske kommentarer vil blive straffet med fængsel i op til 20 år, oplyser kilder til Bangkok Post.

Indonesien afvist

Initiativer fra Burmas naboer i Sammen-slutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN) er også faldet på stenet grund. Indonesien, som tidligere har haft tætte forbindelser til det burme-siske styre, har forsøgt at sende en særlig repræsentant for landets præsident Megawati Sukarnoputri, men også han er blevet afvist.

Skuffelsen over den burmesiske juntas manglende vilje til at skabe forsoning med oppositionen er særlig stor i den thailandske regering, hvor ministerpræsident Thaksin Shinawatra har lagt al sin politiske prestige bag den såkaldte ‘Bangkok-proces’, som var et forsøg på at genstarte dialogen uden for rammerne af FN’s forhandlere.

Da den burmesiske regeringschef Khin Nyunt 4. juni besøgte Bangkok, var beskeden klar fra Thaksin: ‘Vi spurgte, hvornår Suu Kyi frigives (...) for det er den afgørende bekymring i det internationale samfund’.

Den burmesiske gæst kunne kun svare, at en frigivelse vil ske på et ‘passende tidspunkt’, fremgik det af referatet i den thailandske avis The Nation.

På trods af den fastlåste situation fortsætter den thailandske regering med at samarbejde økonomisk med burmeserne, bl.a. om infrastrukturprojekter.

For tilsyneladende gør det ikke indtryk på thaierne, at den Internationale Arbejdsorgani-sation ILO næsten samtidig med besøget kunne offentliggøre en rapport, der dokumenterer, at tvangsarbejde fortsat er et voldsomt problem i Burma. Tvangsarbejde er særlig udbredt ved netop infrastrukturprojekter, d.v.s især vejarbejder.

ILO har fremlagt den fornyede dokumentation på sit årsmøde i Geneve i begyndelsen af juni. Her fremgår det også, at civile fortsat bruges til minerydning. ILO har for nylig indstillet sit samarbejde med de burmesiske myndigheder, efter at tre personer, som blev arresteret af burmesisk politi, var i besiddelse af navnekort på en af ILO’s to repræsentanter i Rangoon.

Situationen omkring ILOs arbejde i Burma kan føre til, at ILO reaktiverer en fire år gammel beslutning, der indebærer, at medlemmerne af organisationen skal indføre sanktioner mod militærjuntaen.