Burma udløser krise mellem Asien og Europa

Optagelse af nye medlemmer i ASEM-samarbejdet i fare

Fraværet af en politisk forsoningsproces i Burma har ikke kun konsekvenser for den hårdt prøvede burmesiske befolkning. Det otte år gamle samarbejde mellem den Europæiske Union og ti lande i Øst- og Sydøstasien risikerer at lide skibbrud op til topmødet senere i år i ASEM (Asia-Europe Meeting), der skal holdes i den vietnamesiske hovedstad Hanoi.

2004s efterårs ASEM-møde er afgørende for samarbejdets fremtid, fordi en række af de nys tilkomne medlemmer i EU søger om at blive inkluderet i ASEM. De asiatiske lande stiller med ansøgninger fra tre lande: Cambodja, Laos og Burma. Flere års europæisk pres for politiske reformer i Burma kan betyde, at EU ender med at sige nej til Burmas optagelse. Risikoen er, at de asiatiske lande svarer igen og siger noget-for-noget: Vil I ikke optage Burma, vil vi heller ikke sige ja til et eller flere af de nye EU-medlemmer.

Uenighed i EU

Udover de indlysende problemer med Burma, er de to andre asiatiske ansøgere, Cambodja og Laos, ikke de mest strålende eksempler på god og ansvarlig regeringsførelse. Cambodja har været uden reel regering i snart et års tid på grund af uenighed mellem de tidligere regeringspartier og oppositionen, mens Laos er ledet af et af verdens få overlevende kommunist-partier af den ældgamle skole.

I Bruxelles siger David Fouquet, der sidder i ledelsen af samarbejdsorganisationen Asia-Europe Foundation, at der ikke er enighed på EU-siden om, at ansøgerlandes politiske og økonomiske status skal være basis for, om det kan optages eller ej. Han forklarer, at flere af de nuværende medlemmer i ASEM-kredsen ønsker at lægge pres på Burma for at overholde visse standarder for international adfærd.

I EU-kredsen er det naturligvis bemærket, at Aung San Suu Kyi med udgangen af maj havde siddet i ‘fornyet’ husarrest, efter den arrestation i fjor, der fulgte et voldeligt overfald på hendes konvoj under et besøg i den nordlige del af landet. Oppositionen siger, at helt op til 100 personer blev dræbt, da regeringsbetalte bander angreb de køretøjer, som Suu Kyi og hendes nærmeste medarbejdere sad i.

Juntaen har ikke sagt meget om Suu Kyi og hendes partis status, men har lidt overraskende kritiseret især den gamle kolonimagt Storbritannien for at blande sig i Burmas indre anliggender.