Dansk-britisk linje kom i mindretal
Regeringschefer, udenrigsministre og diplomater fra EU og 13 asiatiske lande kom på hårdt arbejde på det femte topmøde i ASEM-samarbejdet, som blev holdt i starten af oktober i den vietnamesiske hovedstad Hanoi.
Dagsordenen handlede om udvidelse. På begge sider. Det var første gang, at det udvidede EU med nu 25 nye medlemmer mødte
op. I det gamle ASEM var fordelingen af lande tæt på at være ligelig: 15 europæiske og 13 asiatiske (de ti i det sydøstasiatiske ASEAN-samarbejde, plus Kina, Sydkorea og Japan). Denne gang var den talmæssige balance skiftet til fordel for Europa, så for EU handlede det nu om at få asiaterne til at acceptere de ti nye europæiske lande som en del af ASEM-klubben.
På asiatisk side syntes logikken at være noget i retning af ‘noget for noget’: Hvis de skulle acceptere ti nye stater i Europa som medlemmer af ASEM, måtte Europa accceptere de tre nye asiatiske medlemmer: Cambodja, Laos og Burma. Sidstnævnte gav naturligvis anledning til problemer, fordi EU i en årrække har forpligtet sig til at fremme demokrati og menneskerettigheder i Burma ved at yde politisk støtte til landets demokratiske opposition, og EU har som bekendt fulgt oppositionens opfordring til sanktioner mod Burma.
Disse sanktioner er gradvist blevet strammet i årenes løb, omend de aldrig er gået så vidt som de amerikanske: Under præsident Bill Clinton indførte USA et forbud mod nye investeringer i Burma (de hidtidige investeringer i olie- og gas-sektoren blev ikke berørt), og under præsident George W. Bush blev der indført totalt importforbud mod varer fremstillet i Burma, hvilket især ramte Burmas betydelige tekstil- og beklædningsindustri.
På ASEM-topmødet modsatte de asiatiske lande sig rutinemæssigt sanktioner mod Burma. Der var intet nyt i denne holdning, så inden mødets afholdelse var parterne nået til et kompromis om Burmas deltagelse og dermed optagelse i topmødesamarbejdet.
Danmark og Storbritannien i mindretal
Forud for topmødet stod Storbritannien og Danmark alene med kravet om udelukkelse. Spørgsmålet var, som EU-talsmanden Bart Jochems, formulerede det, ‘om EU skulle lade et enkelt land ødelægge et meget vigtigt topmøde’.
Som en imødekommelse af de dansk-britiske synspunkter havde EU fået asiaternes accept af, at Burma ikke kunne sidde med ved ASEM-bordet med en regeringschef, men ‘kun’ en udenrigsminister. I betragtning af, at juntaen fyrede sin hidtidige udenrigsminister (denne havde dog en vis erfaring med det diplomatiske håndværk) og indsatte en militærmand, gjorde næppe billedet bedre.
Indtil sidste øjeblik så det tilmed ud til, at Burma slet ikke ville blive nævnt i sluterklæringen fra topmødet. De asiatiske ministre og diplomater forsøgte at holde Burma-sagen helt ude af teksten, og her var det især værtslandet Vietnam, der støttet af Burmas største militære sponsor, Kina, pressede på.
Men her måtte EU fremføre sin velkendte kritik af de burmesiske krænkelser af menneskerettigheder, og i det afgørende øjeblik blev det Japan, der brød den diplomatiske is ved at opfordre Burma og dets naboer til at lytte til kritikken.
Den ‘bløde landing’, som det hedder i diplomatjargon, blev nogle ikke særligt stærke formuleringer om det ønskelige i, at Burma tager skridt i retning af demokratiske reformer. Men den efterfølgende udvikling med afskedigelsen af premierminister Khin Nyunt har utvivlsomt fjernet ethvert realistisk håb om en bevægelse i en positiv retning!
Per Stig Møller erkendte, at Danmark måtte bøje sig på ASEM-mødet. ‘Sammen med Storbritannien stod vi ret alene i denne sag. Vi har allerede været skyld i, at to ministermøder måtte aflyses. Hvis vi smadrer det europæisk-asiatiske samarbejde, får vi ikke kindkys af vores kolleger’, sagde udenrigsministeren.
Kritik fra Europaparlamentet
Tilbage