Den Europæiske Unions tilsyneladende skærpede holdning til militærjuntaen i Burma er helt utilstrækkelig, mener den europæiske fagbevægelse.
Det internationale samfunds pres på militærjuntaen i Burma er reelt blevet svækket, selvom EU’s ledere har forsøgt at skabe indtryk af en skærpelse. Det slår den europæiske fagbevægelse fast i en erklæring, fremsat i fællesskab af den Internationale Konføderation af Frie Fagforeninger (Frie Faglige Internationale), ICFTU, og den Europæiske Faglige Konføderation, ETUC.
Organisationerne siger, at der er grund til tilfredshed med, at et internationalt fokus atter retter sig mod situationen i Burma, men beklager samtidig, at EU’s såkaldte fællesholdning til Burma, som er blevet revideret i lyset af Burmas optagelse i det europæisk-asiatiske topmødeforum ASEM (Asia-Europe Meetings), betyder, at kommercielle interesser er blevet prioriteret højere end menneskerettigheder.
Således taler den nye fællesholdning om et investeringsforbud, men der er betydelige forbehold, påpeger ICFTU og ETUC.
‘De seneste skridt fra EU får næppe konsekvens for de indkomster, som de burmesiske generaler løbende får ud af de internationale investeringer i landet. Tværtimod ser det ud til, at generalerne vil kunne opretholde de økonomiske fordele, de hele tiden har haft, og at de kan fortsætte med at holde fast ved magten i landet på bekostning af befolkningens interesser’, understreger de to organisationer.
EU har ganske vist udvidet den liste over statsejede burmesiske virksomheder, som europæisk erhvervsliv ikke må samarbejde med. Men af tillægsprotokollen til EU-vedtagelsen fremgår det, at nogle af de vigtigste burmesiske selskaber er undtaget. Det gælder således det mest betydningsfulde af dem alle, Myanmar Oil and Gas Enterprise, MOGE, som alle udenlandske energiselskaber er tvunget til at samarbejde med, og som dermed sidder på Burmas største kilde til udenlandsk valuta: udvindingerne af naturgas og olie i farvandet ud for den burmesiske sydkyst.
Men ikke kun den livsvigtige energisektor slipper for EU’s reviderede sanktioner, også de fire statsejede banker er på listen over undtagelser. Disse banker er: Central Bank of Burma, Myanmar Foreign Trade Bank, Myanmar Investment and Commercial Bank og Myanmar Economic Bank. Hertil kommer yderligere to vigtige selskaber: Myanmar Timber Enterprise, der som navnet antyder står for en stor del af eksporten af tømmer til især Thailand, samt Burmas Post og Teleselskab, MPTC.
Virksomheder kan fortsætte
At skærpelsen af sanktionerne kun vil få yderst beherskede virkninger på den burmesiske økonomi, fremgår af EU-vedtagelsens bestemmelse
om, at de europæiske virksomheder, der allerede er engageret i Burma, ikke berøres, ‘såfremt en udvidelse af aktiviterne er bindende i henhold til de aftaler, der allerede er indgået’, dvs. inden skærpelsen af EU-sanktionerne.
Videre fremgår det, at det europæiske investeringsforbud kun vil ramme de investorer, som planlægger investeringer i statslige burmesiske virksomheder, hvor en eventuel aktiebeholdning giver direkte medejeskab eller indflydelse. Med
andre ord: hvis en investering foregår gennem f.eks. stråmænd eller andre tilslørede former for ejerskab, gælder sanktionerne ikke.
I betragtning af, at langt de fleste udenlandske selskaber, der vil investere i Burma, er tvunget til at gøre det gennem såkaldte joint-venture-selskaber, er det tvivlsomt, om EU’s påståede skærpelse vil have nogen reel virkning. Det er
således uklart, om oprettelsen af et nyt joint-venture-selskab i Burma vil være omfattet af sanktionerne, fordi den uklare og hemmelighedsfulde erhvervslovgivning i Burma sjældent gør det klart, om der bliver tale om et reelt udenlandsk medejerskab af det pågældende statsejede selskab i Burma.
ICFTU og ETUC beklager vedtagelsen af de ‘svage’ tiltag over for det burmesiske militærdiktatur, især fordi de kommer i kølvandet på begivenheder, der reelt styrkede militærjuntaens stilling i det internationale samfund: Optagelsen af Burma i ASEM-samarbejdet og udrensningen af den af juntaen udpegede regeringsschef, Khin Nyunt.
‘Der er grund til betydelig bekymring over, at optagelsen af Burma i ASEM kun har styrket regimet i dets tro på, at det kan fortsætte med sin udemokratiske kurs. Vi står nu over for et scenario, hvor frigivelsen af Aung San Suu Kyi og andre oppostionsledere, er skubbet endnu længere ud i uvished’, konkluderer ICFTU og ETUC.
Teaktræ og visa
De europæiske indrømmelser over for asiaterne blev som nævnt ledsaget af udvidede sanktioner, som det hollandske EU-formandskab fik vedtaget få dage efter topmødet i Hanoi.
I teksten hedder det, at virksomheder i EU ikke længere må investere i statslige burmesiske firmaer, ejheller yde lån, ligesom der indføres begrænsninger på den burmesiske eksport af teaktræ.
Desuden udvides det hidtidige visumforbud mod landets militære ledere og deres slægt
ninge. Heller ikke her får vedtagelsen stor betydning, idet juntaens repræsentanter stort set kun rejser til nabolandene - Kina, Thailand og Indien.
Sanktionerne taler videre om at forbyde import af burmesisk teaktræ med det formål at forhindre, at indtægterne fra salget går til militære formål.
Her er det imidlertid et problem, at store mængder teaktræ sælges til thailandske producenter. De teaktræsmøbler, som sælges ud af Thailand til importører i bl.a. Europa, vil være mærkede som produkter fra Thailand, og det vil være uhyre vanskeligt at efterspore træets oprindelse, herunder om det er solgt af
en statslig burmesisk eksportør eller af en ‘illegal’ eksportør, f. eks. en af oprørsgrupperne i de burmesiske grænseområder.
De burmesiske myndigheder pålægger en skat på ti procent af alle de eksportvarer, der sælges ud af landet, men både hvad angår teaktræ og en anden stor eksportvare, ædelstene, gælder det, at en del af disse varer bringes ud af Burma uden om myndighederne.
De skærpede sanktioner taler endvidere om forbud mod europæisk køb fra og kreditgivning til statsejede virksomheder i Burma.
Her er det især tre virksomheder, der påkalder sig interesse. Som bogstavforkortelser kendes de som UMEH, MEC og MOGE.
UMEH står for Union of Myanmar Economic Holdings, MEC står for Myanmar Economic Corporation, og endelig står MOGE for Myanmar Oil and Gas Enterprise.
Det vides fra dokumenter, der er smuglet ud af Burma, at hovedformålet med UMEH er at ‘støtte militærets folk og dets familier, og ‘at være den vigtigste støtte-organisation for militæret ved at oprette industrivirksomheder’.
Hvad MEC angår, har denne organisation til formål at overflytte militære udgifter fra den statslige til den private sektor for således at reducere de burmesiske militærudgifter, samtidig med at organisationen skal søge at skaffe økonomiske midler til at dække ‘velfærden’ for landets officerer og de ansatte i de væbnede styrker.
MEC har autorisation til at drive erhvervsvirksomhed på næsten alle tænkelige områder og er ikke bundet af den lovgivning og de direktiver, der gælder for al anden erhvervsvirksomhed. Det betyder f.eks., at de store narkotikaindtægter, som juntaen har kunnet indhente gennem aftaler med nogle af oprørshærene i grænseregionerne, med stor sandsynlighed kanaliseres og ‘hvidvaskes’ gennem MEC.
Tilbage