En EU-kommissaær vil flette fingre med et af klodens mest brutale diktaturer.
EU kommissionen, der sædvanligvis påberåber sig demokratiske værdier og menneskerettigheder, er på vej til at gøre det urolige. I strid med EUs hidtidige Burma-politik, der gennem mere end en halv snes år har bygget på politisk støtte til den demokratibevægelse, der overbevisende vandt Burmas eneste parlamentsvalg i nyere tid, forsøger den nyligt tiltrådte kommissær for udenrigsanliggender, østrigeren Benita Ferrero-Waldner, at støbe kuglerne for et politisk skifte, der vil bane vejen for et tæt økonomisk engagement med den militærjunta, der i 15 år har styret Burma med vold og undertrykkelse.
Kommisssær Ferrero-Waldner står som den officielle arrangør af en "Burma Day" i Bruxelles den 5. april (2005). Temaet for denne konference er angiveligt at vurdere mulighederne for at styrke den nationale forsoningsproces i Burma. To såkaldte "uafhængige" eksperter, begge kendt som erklærede modstandere af EUs og USAs hidtidige poltik overfor militærjuntaen, får på konferencen mulighed for at præsentere en 30-siders rapport, der entydigt plæderer for en ophævelse af sanktioner og lægger op til et intensivt økonomisk og diplomatisk engagement med juntaen.
Oppositionen er ikke inviteret
Det påfaldende ved konferencen i Bruxelles er, at ikke en eneste repræsentant for Burmas politiske opposition er inviteret. Ikke en eneste talsperson for det politiske parti (Den Nationale Liga for Demokrati), der sejrede stort ved valget i 1990, og ikke en eneste repræsentant for de etniske mindretalsgrupper, der atbejder for en fredelig overgang til demokratiske tilstande.
"Der er en påfaldende lighed mellem den måde, som EU-kommissionen har arrangeret sin Burma-konference på, og så den måde, som den burmesiske militærjunta gennem de seneste måneder har forsøgt at gennemføre et forfatningskonvent i Burma. Begge steder kan den demokratiske opposition ikke blive hørt, for den er slet ikke inviteret", siger sekretæren i Den danske Burma Komité, Anette Berentzen.
"Flere organisationer i Europa, som arbejder for at fremme en redelig overgang til demokrati i Burma, har henvendt sig til kommissionen for at få lov til at deltage. beklageligvis har vi pre e-mail fået det svar, at vi ikke er inviterede og derfor ikke kan møde op. Arrangørerne begunder det med vores manglende egethed i henhold til kommissionens kriterier" siger Anette Berentzen.
"Det er en hårrejsende udmelding i betragtning af, at EUs ministerråd hidtil med stor konsekvens har bakket op om en politik, der går ind for, at sanktionerne mod Burma kun kan ophæves i takt med, at juntaen viser vilje til reel dialog med den dekoratiske opposition" tilføjer Anette Berentzen. Hun virderer, at udenrigskommissæren næppe kommer igennem med et så vidtgående politikskifte, fordi en ændring i sanktionspolitikken vil kræve enstemmighed i EU-kredsen.
Den Danske Burma Komité forventer, at medlemmer af Europa-parlamentet vil rejse sagen over for den østigske kommissær. Meget tyder på, at en ændring i EUs politik overfor Burma er den nytiltrådte kommissærs helt eget værk, idet hun efter et møde med de sydøstasiatiske lande 10. marts (2005) i Jakarta netop talte om "et skift i strategien" over for Burma uden at et sådant skifte har været drøftet af udenrigsministrene.
Håndplukkede konsulenter
Anette Berentzen oplyser, at den rapport, som de udvalgte inviterede til EU-kommissionens Burma Day skal debattere, er forfattet af to konsulenter, der længe har talt for at lade EU engagere sig med den burmesiske junta, bl.a. i form af økonomisk bistand fra EU.
Af rapporten fremgår det, at de to forfattere ikke har ulejliget sig til at mødes med eller indhente oplysninger fra de afgørende politiske aktører i Burmas demokratiske miljø. I stedet har forfatterne talt med repræsentanter for juntaen, FN-organisationerne samt internationale organisationsfolk, diplomater og FN-personale, hovedsageligt i hovedstaden Rangoon.
"Enten forfølger kommissionen en skjult dagsorden, som er i strid med EU-landenes hidtidige politik, eller også har man tilladt denne konference at blive shanghajet af de små lobbygrupper, der ignorerer den demokratiske opposition og fortsætter med at tale for ophævelse af sanktionene mod et af de mest brutale militærregimer i moderne tid", siger Anette Berentzen
Tilbage