Printvenlig Kontakt

UNOCAL-sagen: Vidner kommer ikke i retten

En amerikansk højesteretsdommer har ved en domstol i Californien afgjort, at ti burmesiske ofre for menneskeretskrænkelser i en sag mod oliegiganten UNOCAL ikke får adgang til at afgive vidnesagn. Sagen drejer sig om UNOCALs aktiviteter i forbindelse med opførelsen af en rørledning i Burma, hvor menneskerets-grupper mener, at selskabet er medansvarlig for slaveriarbejde, mord og voldtægt, som især burmesiske soldater har stået bag i forbindelse med tvangsflytning af indbyggere fra de områder, hvor ledningen føres igennem. Projektet står til en værdi af 1,2 milliarder dollar og har til formål at fremme Burmas eksport af olie og naturgas til især nabolandet Thailand.
 
Dommer Victoria Gerrard Chaney har forud for retssagens åbning 3. december 2003 afgjort, at ti flygtninge fra området, der kunne have berettet om de burmesiske myndigheders overgreb, ikke vil få adgang til at vidne i sagen.
 
’Vi er meget tilfredse med dommerens afgørelse’, kommenterede advokaten for UNOCAL, Daniel Petrocelli.



  Tilbage Til top  



Foto: Joachim Ladefoged. Fotoet er gengivet med fotografens tilladelse
Suu Kyis tid i husarrest:


Islands Brygge 32D    -    2300 København S    -    Tlf. +45 35 24 60 00    -    E-mail: solidaritet@lo.dk