Printvenlig
Kontakt
Nyhedsarkiv
Fotos
Burmakomitéens formål og opgaver
Fakta om Burma
Aktiviteter og kampagner
Burmaprojekter
BurmaNyt - nyhedsbrev
Burma og nabolandene
Burma og EU
Burma og FN
I Burma
Demokratibevægelsen
Burma og energi
Burmaaktiviteter i danmark
Teak fra Burma
Spørgsmål og svar om Burma
Støt os
Kina bygger rørledning i Burma
Placeringen mellem to af Asiens vækstgiganter giver Burma en nøgleplacering som energileverandør.
Et af de helt store konfliktområder i dette århundrede kommer til at handle om adgangen til energiforsyning, herunder olie og gas. To af verdens hurtigst voksende økonomier i verden er den kinesiske og den indiske. Som et reelt og potentielt ’energilager’ beliggende lige midt imellem de to asiatiske giganter har Burma en helt central betydning for den energiforsyning, der får stadig større betydning for både Indiens og Kinas fortsatte økonomiske udvikling.
Her ligger også en af hovedforklaringerne på, at hverken den indiske eller den kinesiske regering er indstillet på at konfrontere den burmesiske junta så skarpt, som EU og USA kunne ønske sig. Strategerne i Beijing og Delhi er fuldt på det rene med, at det er afgørende at få skabt en form for stabilitet i og omkring Burma, således at samarbejdet om energiudvinding kan fortsætte.
Kinas største olieselskab Sinopec har meddelt, at opførelsen af en stor rørledning, der skal gå fra Akyab i den vestlige Arakan-stat i Burma til den største by i det sydvestlige Kina, Chongqing, påbegyndes i nær fremtid. Energianalytikere siger, at den indtjening, som styret i Burma vil kunne få fra sin kinesiske storkunde fra olie- og gasledninger, nemt kan løbe op i 300 millioner dollar årligt. Det skriver nyhedsbrevet Burma Bulletin, der udgives af organisationen Altsean med hovedkvarter i Bangkok.
Burma Bulletin oplyser også, at den indiske militære ledelse har forstærket samarbejdet med juntaen i Rangoon. Samarbejdet handler bl.a. om kontrol med de urolige provinser i det nordøstlige Indien med grænser til Burma. Desuden vil den indiske hær tilbyde både våben og militær træning til juntaen.
BurmaNyt, juni 2007
Tilbage
Til top
Islands Brygge 32D - 2300 København S - Tlf. +45 35 24 60 00 - E-mail:
solidaritet@lo.dk