Printvenlig Kontakt

Burmesere i Danmark samler ind

Tirsdag 20. maj 2008

De burmesisiske flygtninge i Danmark samler ind til ofrene for Nargis i Burma. "Selvom vi ikke bor i Burma nu, lider vi med vores landsmænd der", siger Min Khit Ralmon, som bor på Bornholm.

Pengene går til en uafhængig organisation ved navn Thukha, som ledes af den burmesiske skuespiller Kyaw Thu.


Du kan også bidrage til indsamlingen ved at donere et beløb til indsamlingskontoen i Danske Bank, kontonummer 1551 3602672. Mærk beløbet "Burma"

Burmeserne i Danmark og Bornholmske Flygtningevenner har udsendt denne pressemeddelelse (20.05.08): 

Burmesiske flygtninge i Danmark starter nu en stor landsindsamling blandt herboende burmesere og danskere til fordel for ofrene for cyklonen Nagis i Burma. 

-Vi er meget bekymrede for alle de mennesker i Burma, som lever under umenneskelige forhold i øjeblikket. Selv om vi ikke bor i Burma nu, lider vi med vore landsmænd der. Og vi lider hver gang, vi hører om mennesker, som udsættes for en naturkatastrofe. Derfor vil vi gerne gøre noget for at hjælpe de mennesker, som i dag er ramt af cyklonen i Burma. Mange af os har stadig vores familie i landet og i de ramte områder, siger Min Khit Ralmon. 

De penge burmeserne samler ind i Danmark, sender de direkte til organisationen Thukha i Burmas hovedstad Yangon. Organisationen Thukha blev for 10 år siden startet af den populære burmesiske skuespiller Kyaw Thu som en slags begravelsesorganisation, der hjalp fattige burmesere økonomisk med at få begravet døde familiemedlemmer. 

- Men efter cyklonkatastrofen er Thukha nu gået ind i hjælpearbejdet med de mange ofre, fortæller Min Khit. Jeg hørte i går på BBC et interview med Kyaw Thu, hvor han fortalte, at organisationen har kørt ris og andre fornødenheder ud til de nødlidende. De har også delt vandrensningstabletter og nødvendig medicin ud. Burmesere i hele verden sender i disse dage deres penge til den burmesiske organisation, der er højt respekteret blandt befolkningen i Burma. Thukha arbejder hverken sammen med noget politisk parti, nogen religion og frem for alt er den ikke korrupt, siger Min Khit. Skuespilleren Kyaw Thu har flere gange været arresteret af det burmesiske militær senest i forbindelse med sidste års store munkedemonstrationer i Burma. 

-Jeg har de sidste dage været i kontakt med burmesere i hele Danmark, og vi har valgt at støtte netop Thukha, fordi den er kendt af alle i Burma, og fordi vi er sikre på, at hjælpen når frem til cyklonofrene, siger Min Khit.

De herboende burmesere håber, at også danskere vil give en donation til Thukha.  

Det kan ske på følgende kontonummer i Den Danske Bank: Reg. Nr. 1551, kontonummer 3602672 mærket Burma.  

På Bornholmske Flygtningevenners hjemmeside www.bfvenner.dk står kontonummeret også. 

i håb om at dette vækker redaktionens interesse. 

Med venlig hilsen 

Min Khit Ralmon
Jernbanegade 33,
3720 Aakirkeby

Tlf:  31-924361

og 

Anette Kjær Jørgensen
Bornholmske Flygtningevenner

Tlf: 20-113921



  Tilbage Til top  


Klik dig videre til Free Burma's political prisoners now!

Foto: Joachim Ladefoged. Fotoet er gengivet med fotografens tilladelse
Suu Kyis tid i husarrest:

Klik dig videre til shanskoler.dk

Islands Brygge 32D    -    2300 København S    -    Tlf. +45 35 24 60 00    -    E-mail: solidaritet@lo.dk