Burmas militærjunta har forlænget Aung San Suu Kyis husarrest med foreløbigt et år.
Aung San Suu Kyi, som bl.a. har modtaget Nobels fredspris for sin fredelige kamp for demokrati i Burma, har allerede siddet i husarrest i over 11 1/2 år.
I forbindelse med forlængelsen udtaler Burmas eksilregering, National Coalition Government of the Union of Burma, NCGUB, at de er "skuffede over, at de burmesiske generaler fortsat ignorerer, at de har brug for Aung San Suu Kyi som en allieret i arbejdet med at genopbygge enhed og forsoning, særligt nu, hvor de socioøkonmiske og politiske kriser forværres i landet"
Udtalelsen fortsætter: " Aung San Suu Kyi er den eneste person, som er accepteret som et nationalt symbol af alle de etniske grupper i Burma, og hun kan opbygge national forsoning og løse mange af landets probelmer. Faktisk kan det være, at Aung San Suu Kyi er den eneste oprigtige og sympatiske ven, som militæret har i landet
Men - tydeligvis af indenrigspolitiske årsager - har de burmesiske generaler taget en kortsigtet beslutning og fortsætter med at behandle hende som en fjende ved at gå imod det burmesiske folks vilje og det internationale samfunds holdning.
Generalernes beslutning vil helt fortjent føre til international fordømmelse, forstørre de nationale problemer og føre til øget masseopstandelse i landet. Det vil give liv til flere nationale helte og heltinder, som Aung San Suu Kyi, som er fast besluttede på at opnå demokrati med fredelige midler.
NCGUB sværger at fortsætte sit arbejde internationalt og på samme tid dedikere sig selv til at arbejde parallelt med det arbejde, de kommende nationale helte og heltinder udfører, indtil der igen er demokrati i landet."