Burmas regering løslod den 10. februar 5 studenterledere.
De fem studenterledere, Min Ko Naing, Ko Ko Gyi, Htay Kway, Min Zeya og Myint Aye, blev fængslet i september 2006, men deres sag har ikke været for en domstol.
Den Danske Burma Komité glæder sig over løsladelserne, men frygter, at de fem kun bliver frigivet nu for at "blødgøre" FN's Sikkerhedsråd forud for behandlingen af en resolution om Burma, som skal vedtages i denne uge (uge 2/2007).
Det anslås, at der er omkring 1100 politiske fanger i Burma, hvoraf Aung San Suu Kyi er den mest kendte.
Min Ko NaingAf de fem nu løsladte studenterledere er Min Ko Naing den mest kendte efter nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi. Han har tilbragt mere end 15 år bag tremmer, heraf fem år uden at være dømt. Han har været udsat for tortur og isolation.
Burmas regime er ligeglad med opfordringer og resolutionerBurmas militærregime har helt konsekvent ignoreret FN’s generalsekretærs mange opfordringer til at løslade Aung San Suu Kyi og andre politiske fanger, ligesom de 29 resolutioner, som Generalforsamlingen og Menneskerettighedskommissionen har vedtaget, er blevet forbigået i stilhed. Trods gentagne opfordringer fra FN’s arbejdsorganisation ILO om at stoppe brugen af tvangsarbejde, er der heller ikke tegn på handling fra styrets side på dette område.
Rapport viser at Burma er "En trussel mod sikkerheden"I september 2005 præsenterede revisionsfirmaet DLA Piper en rapport, som tidl. præsident i Tjekkiet Vaclav Havel og tidl. ærkebiskop i Sydafrika Desmond Tutu stod bag. Rapporten "A threat to the Peace" fandt, at der var baggrund for indgriben fra FN’s Sikkerhedsråd og på den baggrund har der foregået "diskussioner" om Burma i FN’s Sikkerhedsråd. Diskussionerne har nu ført til, at FN’s Sikkerhedsråd, på opfordring fra USA, behandler en resolution om Burma.
Læs rapporten: Burma - en trussel mod freden (rapporten er på engelsk)