Tvangsarbejde kan komme for domstol

Anvendelsen af tvangsarbejde i Burma har været velkendt i mange år. Nu er der åbnet mulighed for, at militærstyret indklages for Den Internationale Domstol i Haag. Det er resultatet af en vedtagelse i den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, som for nylig afholdt sin 95. konference i Geneve med deltagelse af flere end 3.000 delegerede, både fra regerings-, arbejdsgiver- og arbejdstagerside.

                

Af en resolution fra konferencen fremgår det, at styret i Rangoon har frist indtil november til at bevise, at det kan sætte afgørende ind mod de klager over anvendelse af tvangsarbejde, som er fremsat af burmesiske borgere. Det fremhæves, at den nødvendige retslige beskyttelse af klagerne skal være tilstede, og her er det mere end tvivlsomt, om styret kan leve op til kravet.

                

Mange grumme eksempler på overtrædelser af konventionerne
En af de personer, som ILO forsøger at hjælpe, er Aye Myint, en advokat, som er fængslet af regimet, fordi han aktivt har forsøgt at gribe ind over for tvangsarbejde.

 

En anden er en kvindelig menneskeretsaktivist, Su Su Nway, som havde anlagt sag mod myndighederne.  Hun blev frigivet i juni, inden hun havde afsonet den fængselsdom på 18 måneder, som blev idømt i oktober i fjor. Ifølge burmesiske eksilaktivister var frigivelsen af Su Su Nway et forsøg fra juntaens side på at skabe sig goodwill, inden konferencen i ILO trådte sammen i juni.

                

Den burmesiske fagbevægelse bekræfter oplysningerne
I en kommentar til vedtagelsen i ILO siger Sammenslutningen af Frie Fagforeninger, ICFTU, at ‘hver eneste dag i Burma er der hundredtusinder af mænd, kvinder og ældre, som tvinges til at arbejde mod deres vilje’. Hvis de nægter risikerer de fængsling, tortur, voldtægt eller drab, hedder det.

                

Ifølge den burmesiske generalsekretær for Føderationen af Frie Fagforeninger i Burma (FTUB), Maung Maung, er der de seneste år sket en forværring af tilstandene i Burma. ‘Nu sker der det, at folk i hovedstaden Rangoon bortføres for at kunne udføre tvangsarbejde. Tidligere var denne praksis kun kendt fra provinserne’, siger han.

                

Ifølge et skøn udarbejdet af ILO er der over hele Asien hen ved 9,5 millioner, der udsættes for tvangsarbejde, og talrige rapporter fra ILO har dokumenteret, at Burma er et af de lande, hvor tilstanden er værst.

                

ILO har svære betingelser i Burma
I 1997 afviste juntaen at følge en opfordring til at gennemføre en undersøgelse af forholdene. Tre år senere opfordrede ILO sine medlemmer til at tage relationerne til Burma op til kritisk revision, hvilket i praksis var en trussel om at ekskludere Burma fra organisationen. I 2002 gik juntaen så med til at lade ILO åbne et mindre kontor i hovedstaden Rangoon.

                

Alligevel har det været uhyre vanskeligt for ILO at arbejde på normale vilkår i det militært styrede land. Lederen af ILO-kontoret, Richard Horsey, blev i fjor udsat for dødstrusler.

                

Burmas eksilregering roser ILO
Premierministeren i den burmesiske eksilregering (NCGUB), Sein Win, er opmuntret over den skærpede linje fra ILOs side. ‘Organisationen har nu gjort alt, hvad den kan og bør’ siger han i en kommentar.