Printvenlig
Kontakt
Nyhedsarkiv
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
EU resolution om Burma
Fotos
Burmakomitéens formål og opgaver
Fakta om Burma
Aktiviteter og kampagner
Burmaprojekter
BurmaNyt - nyhedsbrev
Støt os
ILO indfører sanktioner over for Burma
Styrerådet i ILO har besluttet at indføre sanktioner mod Burma p.g.a. landets brug af tvangsarbejde. Ved en uformel afstemning var kun 4 medlemmer ud af 56 mod de skridt, der nu tages mod Burma, og som trådte i kraft den 30. november. Sanktionerne indføres i henhold til en artikel i ILO’s vedtægter, der aldrig tidligere har været anvendt i organisationens 80-årige historie.
Europæiske lande, USA og Canada, tillige med alle arbejder- og arbejdsgiverrepræsentanter sluttede op om vedtagelsen.
”Dette afspejler mere end tredive års frustration over det burmesiske regimes manglende indsats for at stoppe brugen af tvangsarbejde – en praksis der er afskyelig for denne organisation”, udtaler USA’s vicearbejdsminister, Andrew Samet.
Burmas regering nægtede længe eksistensen af tvangsarbejde, idet man hævdede, at civilbefolkningen frivilligt bidrog til landets udvikling. Man har nu erkendt, at der har været tilfælde af tvangsarbejde. Ikke desto mindre udtalte Burmas ambassadør før afstemningen, at det ville blive et tragisk kapitel i ILO’s historie.
Beslutningen følger op på en tidsligere beslutning om at gennemgå forholdene vedr. tvangsarbejde. Frie Faglige Internationale, FFI, opfordrede øjeblikkeligt rejsearrangører til at aflyse rejser til Burma, fordi tvangsarbejde er blevet brugt til at udvikle turistbranchen. FFI udtalte videre, at internationale oliefirmaer burde genoverveje deres engagement i Burma-Thailand gasledningen, hvor FFI også har rapporteret tilfælde af tvangsarbejde.
I modsætning til sanktioner i FN’s Sikkerhedsråd, giver ILO’s sanktioner enkeltregeringer, arbejdsgiver-organisationer og faglige organisationer mulighed for selv at afgøre, hvad de vil gøre. Talere på mødet sagde, at der var sket fremskridt, men at det var for lidt for sent, og at der stadig ikke forelå garantier mod, at tvangsarbejde ikke længere kunne forekomme i Burma.
Den burmesiske regering har vedtaget bestemmelser, der skulle sætte en stopper for tvangsarbejde. Men det var ikke nok til at stoppe vedtagelsen, der fulgte efter en beslutning tidligere på året om, at gennemgå forbindelserne med Burma og tage passende skridt for at sikre, at Burma ikke udnytter forbindelser til at forevige eller udvide systemet med tvangsarbejde.
Tilbage
Til top
LINKS
National Health and Education Committee
Democratic Voice of Burma
Ethnic Nationalities Council (Union of Burma)
Irrawaddy
National League of Democracy, NLD
Burma Digest
Islands Brygge 32D - 2300 København S - Tlf. +45 35 24 60 00 - E-mail:
solidaritet@lo.dk