Printvenlig Kontakt

Forhandlinger i Burma

27. februar 2007
Sanktionerne har virket: Presset på militærstyret i Rangoon har kørt landets økonomi i sænk. Siden oktober i fjor har juntaen forhandlet med oppositionslederen Aung San Suu Kyi. Stor usikkerhed om den spæde dialog kan føre til juntaens retræte fra magten og en reel forsoning. Læs Flemming Ytzens artikel her:

Af Flemming Ytzen
Officielt ved Burmas flere end 45 millioner indbyggere intet om det, men kendsgerningen er, at siden oktober i fjor har landets militærjunta ført forhandlinger med oppositionslederen Aung San Suu Kyi. Hvor langt en eventuel enighed rækker, er ukendt for andre end de direkte involverede, og risikoen for, at processen afspores er nærværende hver dag. Informerede iagttagere peger dog på to faktorer af afgørende betydning: Den burmesiske økonomi har nået et absolut lavpunkt, potentielle investorer og dollarturister holder sig væk, og regimet kan end ikke udbetale lønninger til store dele af de væbnede styrker.

Juntaens moral er med andre ord nødlidende. Som om bekymringerne ikke var rigelige, blev militærstyret ramt i sit centralnervesystem, da en militærhelikopter med flere topfolk om bord styrtede ned i Shan staten 19. februar. Blandt dødsofrene var juntaens nr. 4, som angiveligt tilhørte den gruppe i juntaen, der er mest kritisk indstillet over for Suu Kyi og hendes oppositionsparti, den Nationale Liga for Demokrati, NLD. Dermed forrykker magtbalancen i juntaen til fordel for den gruppe, der er positiv over for en forhandlingsløsning.

- Men regimet forhandler ikke om sin egen overgivelse. Den går ind i en dialog forat sikre sin magt, eller rettere: så meget af magten, den kan bevare i en mulig forståelse med NLD, siger en eksilburmesisk kilde, der følger forhandlingerne tæt.

Optrapning Uhyre meget er usikkert og risikoen for, at processen afspores, er stor. Aktuelt bidrager en optrappet militær konfrontation mellem Burma og Thailand til usikkerheden. Burmesiske tropper har ved flere lejligheder overskredet grænsen til Thailand, og mindst en håndfuld civile er blevet dræbt. Thailandsk militær har besvaret angrebene og dræbt mange burmesiske soldater, rapporterer nyhedsbureauerne. Konfrontationen kommer på et tidspunkt, hvor Thailand efter et parlamentsvalg i januar har skiftet regering.

Den nye regering under forretningsmanden Thaksin Shinawatra er en koalition med flere partier og ministre, som er berygtet for at have haft tætte forretningsmæssige og korruptionsprægede relationer med militærregimet i Burma.

At forhandlingerne mellem Suu Kyi og juntaen (officielt hedder den Statens Råd for Fred og Udvikling) er mere end blot et forsøg fra styrets side på kosmetiske forbedringer, blev understreget af de udsagn, som en delegation fra EU fremsatte efter et tredages besøg i Rangoon i slutningen af januar. Lederen af delegationen, den svenske diplomat og Asien-ekspert, Börje Ljunggren, udtalte efter besøget, at forhandlingerne nok er den ’mest betydningsfulde udvikling i Burma siden afholdelsen af demokratiske valg for mere end ti år siden’. Er den tilsyneladede opblødning udtryk for, at juntaen er svækket eller styrket?

En international tænketank, International Crisis Group, udsendte kort før årsskiftet en rapport, der konkluderede, at militærstyret står stærkere end nogensinde tidligere i landets historie, 'omend ikke fuldstændig usårlig, især ikke når det drejer sig om kapacitet til at fastholde en militær kontrol med hele landet'.

Direktøren for tænketanken, Greg Austin, erkender efterfølgende, at rapporten kan have undervurderet, hvor svækket de burmesiske væbnes styrker er blevet. Nogle rapporter antyder, at der er et voldsomt problem med deserteringer, siger han. Muligvis er hæren styrkemæssigt nede på 200.000. Hvis det holder, er der tale om en halvering af det tidligere påståede styrketal.

Den britiske menneskerettighedsaktivist James Mawdsley, der slap ud i fjor efter 14 måneder i et burmesisk fængsel, har fortalt, at otte ud af ti af hans medfanger var deserterede soldater. Endelig peger mange iagttagere på, at udsigten til en skærpelse af sanktionerne mod Burma som et resultat af ILOs vedtagelse om at isolere Burma på grund af landets brug af slavearbejdere, kan have skræmt juntaen ind i en situation, hvor de ikke ser anden mulighed end at indlede forhandlinger om en politisk normalisering i landet. Nyvalg? Ifølge en oppositionskilde er det et kernepunkt for Suu Kyi, at valgresultatet fra maj 1990, hvor NLD fik over 80 procent af mandaterne i parlamentet, respekteres.

Derfor er der en vis usikkerhed om betydningen af udtalelser, der peger i retning af et muligt nyvalg i Burma om få år. Oplysningerne om den hidtil hemmeligholdte dialog blev bragt frem af FNs særlige udsending til Burma, den malaysiske diplomat Razali Ismail, allerede i starten af januar, efter at han havde været på besøg i Rangoon.

Det er næppe tilfældigt, at Malaysias kontroversielle premierminister, Mahatir Mohamad, besøgte den burmesiske hovedstad samtidigt og talte med flere af juntaens topfolk. Efterfølgende udtalte Mahatir, at juntaen er indstillet på afholdelse af nyvalg til et parlament, 'men tidligst om et par år'. Udtalelsen peger i retning af, at juntaen og NLD forhandler med udgangspunkt i en tidsplan for et overgangsstyre, der gradvist skal introducere demokratiske reformer. Mahatir har tidligere haft reservationer over for den skarpe sanktions- og konfrontationslinje, som EU og USA har demonstreret over for Burma.

Uenigheden har dog ikke forhindret ASEAN i at lægge et diskret pres på juntaen i Rangoon. Ifølge Razali har Mahatir fremmet FNs bestræbelser på at få en dialog i stand. Mahatir kan på sin side have en interesse i at forbedre sit image, fordi han både internationalt og indenrigspolitisk mærker kritik af sin brutale håndtering af Malaysias politiske opposition.

Det nye i situationen er, at både regionale aktører og FN spiller sammen. Blandt de regionale er Malaysia blevet en vigtig aktør, fordi juntaen er positiv over for et ASEAN-medlem, der anbefalede Burmas optagelse i organisationen i 1997. Blandt flere af ASEANs medlemslande er der en voksende erkendelse af, at et intensiveret samarbejde med EU kan bidrage til at bringe Sydøstasien ud af de problemer, der ramte regionen under den økonomiske nedtur 1997-99, hvor flere af landene stadig kæmper med efterveer, også af politisk karakter.

’Der er ingen tvivl om, at ASEAN tillægger forholdet til EU voksende betydning’, siger eksilkilden. At juntaen i Rangoon stærkt ønsker sig, at sanktionerne bringes til ophør, fremgår af en udtalelse af juntaens Khin Nyunt:

'Det er på høje tid, at visse lande opgiver sanktioner og pression, hvis de virkelig ønsker at se en demokratisk stat udvikle sig i Myanmar', er han citeret for. (Myanmar er det navn, som juntaen har givet Burma.)

EU har stadig den internationale førertrøje på i opgøret om Burma, mens USA under George W. Bush tydeligvis har valgt en mere tilbagetrukket rolle. Enkelte medlemmer af ASEAN er ved at erkende nødvendigheden af, at de må presse organisationens pariamedlem til at respektere internationalt anerkendte normer for, hvordan lande kan opføre sig.


  Tilbage Til top  



Foto: Joachim Ladefoged. Fotoet er gengivet med fotografens tilladelse
Suu Kyis tid i husarrest:


Islands Brygge 32D    -    2300 København S    -    Tlf. +45 35 24 60 00    -    E-mail: solidaritet@lo.dk