Den britiske Burmakomité har netop udgivet en ny sort liste over 154 firmaer, der investerer i Burma, og dermed direkte eller indirekte støtter militærjuntaen økonomisk.
Mærsk er det eneste danske firma på listen.
Se listen på Burma Campaign UK's hjemmeside
Hvorfor skal man ikke investere i Burma?
Burma Campaign UK's kampagnemedarbejder, Johnny Chatterton siger i forbindelse med udgivelsen af den sorte liste: "I en tidsalder, hvor firmaer gerne fremhæver, at de opfører sig etisk, viser listen de firmaer, for hvem etik bare er en hul reklameøvelse", og han fortsætter: “Hvis man mener noget med etik, finansierer man ikke diktaturer, som voldtager fem-årige piger, skyder mod fredelige demonstranter eller lader ofre for naturkatastrofer ligge og dø"
Den Danske Burma Komité støtter opfordringen om ikke at investere i Burma og er demed på linje med den demokratiske opposition, som ønsker, at det internationale samfund afholder sig fra investeringer, der kun kommer juntaen til gode.
I Burma er militærbudgettet flere gange større en sundheds- og uddannelsesbudgettet. Og militæret bruges i høj grad mod Burmas egne indbyggere.
Firmaer på listen
På listen står bl.a. disse kendte, udenlandske/transnationale firmaer:
Elektronikfirmaerne ALCATEL og Siemens, Rejsebureauet Kuoni, Rejseguiden Lonely Planet, TV-stationen BBC Worldwide (fordi de ejer 75% af aktierne i Lonely Planet), Oliefirmaerne Chevron og TOTAL, bilfirmaerne DAEWOO, Mitsubishi, Suzuki og Toyota, transporfirmaerne Hapag-Lloyd og Schenker samt luftfartsseskabet Quantas.
De fleste nytilkomne på listen er olie- og gasudvindings-virksomheder samt hotelkæder og andet inden for turistbranchen.