Fakta om Burma

Burmas historie - kort fortalt

Aung San Suu Kyi

Navn
Generalerne i SPDC omdøbte i 1989 landet til fra Union of Burma til Union of Myanmar. Demokratibevægelsen foretrækker Burma, som derfor er den betegnelse Burmakomiteen bruger.

Hovedstaden hedder Naypyidaw (flyttet fra Yangoon/Rangoon i 2006).

Areal:
676.552 km2

Befolkning:
Ca. 49 millioner fordelt på flere etniske grupper, hvoraf burmanere udgør ca. 68%, shan-folket ca. 9%, karenere ca. 7%, arakan-folket ca. 4%, kachin- folket ca. 2,5%, mon-folket ca. 2% og andre (bl.a. karenni, kinesere og indere) ca. 7%.

Økonomi:
Bruttonationalproduktet er i gennemsnit på ca. 2.000 kr. Burmas vigtigste erhvervssektorer er Landbrug (70% af BNP), service (23% af BNP) og industri (7% af BNP). Eksportvarer er teaktræ, ris, linser, bønner og gas.

Den oficielle inflation er på 10 %, men reelt er den formodentlig noget højere.

Religion:
Ca. 89% er buddhister, resten er kristne (ca. 4%), hinduer (ca. 2 %) og muslimer (ca. 4%) samt animister (åndedyrkere) (ca. 1%)

Uddannelsesniveau:
68% af børnene begynder på en grunduddannelse, heraf fuldfører ca. 69% de 5 års obligatoriske skolegang.

Flygtninge:
Der er ca. 200.000 i flygtningelejre i Thailand, ca. 500.000 flygtninge i Burma ved grænsen til Thailand, ca. 120.000 i flygtningelejre i Bangladesh samt ca. 50.000 i lejre i Indien.

Sundhed: (kilde: UNDP og WHO)
I gennemsnit dør 110 ud af 1.000 burmesiske børn før de fylder 5 år. 78 af disse dør som spædbørn.

230 ud af 100.000 kvinder dør som følge af komplikationer ved barsel.

64% af befolkningen har adgang til rimelige sanitære forhold.

72% af befolkningen har adgang til rent vand.

154 ud af 100.000 burmesere er smittet med Tuberkulose og 20 ud af 100.000 dør af sygdommen hvert år. Verdenssundhedsorganisation WHO betegner dette som alvorligt.

1,2% eller ca. 320.000 voksne burmesere er smittet med HIV. UNAIDS (FNs program mod HIV/AIDS) anser Burma for at være et af de lande i Asien, hvor epidemien er særligt alvorlig.

30.000 burmesere dør af malaria hvert år.

Tilbage til oversigten

Burmas Historie - kort fortalt

1885-1886 Burma bliver en britisk koloni

1942-1945 Burma er besat af Japan

1947 Burmas nationalhelt, Aung San, og seks ministre i hans regering bliver myrdet

1948 Burma bliver selvstændigt. Statsminister U Nu tager over efter Aung San. Landet hedder nu Union of Burma.

1962 Statskup ledet af general Ne Win

1974 Burma får en ny grundlov og bliver en socialistisk étpartistat. Burma omdøbes til Socialist republic of the Union of Burma.

FNs generalsekretær U Thant dør og bliver fragtet hjem til Burma for at blive begravet. Studerende protesterer over, at han ikke får en statsmandsbegravelse.

1988 Tusinder af burmesere bliver dræbt i demonstrationer mod styret. General Ne Win går af. SLORC (State Law and Order Restoration Council) kommer til magten ved et nyt statskup.

1989 Aung San Suu Kyi sættes i husarrest første gang. Generalerne omdøber landet til Union of Myanmar.

1990 Burmas første frie valg i 30 år. NLD (National League for Democracy), ledet af Aung San Suu Kyi, vinder valget. Militærjuntaen bliver siddende.

1991 Aung San Suu Kyi modtager Nobels Fredspris for sin ikke-voldelige kamp for demokrati og menneskerettigheder.

1992 General Than Shwe overtager ledelsen af SLORC

1995 Aung San Suu Kyi bliver løsladt fra første husarrest.

1997 Burma bliver medlem af den sydøstasiatiske samarbejdsorganisation ASEAN. SLORC skifter navn til SPDC (State Peace and Development Council).

1998 Juntaen nægter at bøje sig for 1990-valgets vinderparti NLDs krav om at indkalde parlamentet og nægter Aung San Suu Kyi og andre NLD-ledere at forlade Rangoon. Studenterdemonstrationer bryder ud.

2000 Aung San Suu Kyi sættes i husarrest igen. Samme efterår indledes hemmelige samtaler mellem hende og juntaen.

2002 Aung San Suu Kyi løslades fra husarrest

2003 Juntaens tilhængere overfalder Suu Kyi og flere NLD-medlemmer under en rundrejse i det nordlige Burma. Aung San Suu Kyi sættes i husarrest for tredje gang.

Tidligere efterretningschef general Khin Nuynt overtager statsministerposten og fremlægger en "Køreplan for demokrati" (Roadmap for Democracy).

2004 SPDC indkalder Det Nationale Konvent, som skal komme emd forslag til en ny forfatning. NLD og de andre politiske partiet fra oppositionen får ikke lov at deltage.

Khin Nuynt bliver afsat, tilsyneladende efter intern magtkamp i juntaen.

2005 SPDC geninkalder Det Nationale Konvent.

2006 Den 6. november 2005 flyttes hovedstaden til Naypyidaw. Naypyidaw ligger ca. 320 km nord for den gamle hovedstad Yangoon (Rangoon) i et svært fremkommeligt område. Flytningen bliver forklaret med sikkerhedshensyn og blev sat i værk efter råd fra en astrolog.

2007 Efter voldsomme prisstigninger på bl.a. brændstof, går befolkningen igen på gaderne i protest i slutningen af august og begyndelsen af september. Efter få dage går mange af Burmas buddhistiske munke med. Munkenes fremtrædende rolle betyder, at demonstrationerne "får lov" til at foregå uden militæret griber ind. Demonstrationerne får endda lov til at foregå foran Aung San Suu Kyis hus, og hun får lov at komme ud til demonstranterne. Demonstrationerne bliver dog tilsidst nedkæmpet med hård hånd. Mange munke og andre aktivister bliver fængslet eller tvunget på flugt.

SPDC udnævner sin arbejdsminister som kontaktperson til Aung San Suu Kyi, og der bliver holdt indledende møder, men Aung San Suu Kyi ønsker ikke at imødekomme de krav, som juntaen stiller for at indgå i forhandlinger.

2008 Orkanen Nargis hærger over Irrawaddydeltaet og skyller hundredetusindvis af personer og boliger væk. I begyndelsen nægter styret, at der er tale om en katastrofe og vil ikke tillade humanitære organisationer at komme de nødstedte til undsætning. Efter et massivt internationalt pres får nødhjælpsorganisationer adgang. Store områder med rismarker bliver ødelagt af orkanen.

2008 Midt under kaos efter Nargis udskriver SPDC valg om en ny grundlov, der er blevet til uden bidrag fra oppositionen og med kun ganske få håndplukkede repræsentanter for de etniske grupper. Grundloven sikrer militæret magten i Burma. Det er forbudt at lave valgkamp for et nej. I følge SPDC viser valgresultatet et overvældende flertal bag grundloven på over 90 %. Stememprocentern skulle angiveligt også ligge omkring de 90. Der er vedholdende forlydender om, at bl.a. soldater er blevet overvåget af deres overordnede, mens de stemte.

Tilbage til oversigten

Aung San Suu Kyi

Lederen af den Nationale Liga for Demokrati (NLD), Daw Aung San Suu Kyi, har været meget igennem siden hun i 1988 vendte hjem til Burma efter en række år i Indien og Storbritanien.

1990 - NLD vinder valget og Aung San Suu Kyi sidder i husarrest

Partiet Den Nationale Liga for Demokrati (NLD) vinder parlamentsvalget i 1990, som deefter annulleres af styret. Aung San Suu Kyi sidder i husarrest, i første omgang fra 1989 til 1995. Efter massivt pres fra det internationale samfund løslader generalerne i Rangoon Aung San Suu Kyi, men løsladelsen er snarere en hensigtserklæring end reel frihed. Hun bliver forhindret i at rejse og arbejde i sit eget land, NLDs kontorer er for det meste tvanslukkede af styret, hendes tilhængere fængsles, udsættes for vold eller forfølges på anden vis. 1991 – internationale anerkendelser strømmer ind

Omverdenen har for længst anerkendt Aung San Suu Kyi. I 1991, hvor hun sidder i husarrest, modtager hun in absentia Nobels fredspris for sin ikke-voldelige kamp for demokrati og menneskerettigheder.

Siden er det strømmet ind med priser, bl.a. AIFs Rosepris, Europaparlamentets Sakharov pris, den amerikanske præsidents ”Medal of Freedom Award”, og i 2003 får hun ”Free Spirit”-prisen fra Freedom Forum Foundation i USA.

1995 – Aung San Suu Kyi opfordrer til sanktioner mod Burma

I 1995 opfordrer Aung San Suu Kyi for første gange omverdenen til sanktioner mod Burma. Både USA og EU prøver siden at indføre sanktioner, men reelle handelssanktioner bliver der i første omgang kun få af. Først otte år senere efterkommer USA Aung San Suu Kyis sanktionsopfordringer.

Folkelig opbakning til Aung San Suu Kyi fører til stramninger fra styrets side

Aung San Suu Kyi holder også sine weekend-taler til folket: Bag sin havelåge i Rangoon står hun med sin megafon, en elegant jasmin-buket i håret, en let hat på hovedet, når troperegnen styrter ned og opfordrer til demokrati. Tusinder valfarter for at høre hendes ord, uanset at styret overvåger weekend-talerne strengt, og anholder en del af tilskuerne.

Styret kalder Aung San Suu Kyi og andre NLD-ledere for ”giftslanger”, og stopper weekend-talerne, da de tiltrækker for mange tilhængere.

1998 – Aung San Suu Kyi afprøver grænser

I 1998 forsøger Aung San Suu Kyi at forlade Rangoon for at besøge partimedlemmer i andre dele af Burma. Hun stoppes af styret. Soldaterne nægter hende at køre videre, hun nægter at køre hjem. I fire dage sidder hun på bagsædet i sin bil. Udenlandske diplomater er afskåret fra at møde hende, men verdenspressen dækker begivenheden intenst.

1999 – Aung San Suu Kyis mand dør i England

I 1999 dør Aung San Suu Kyis mand Michael Aris af cancer i London. Aung San Suu Kyi er afskåret fra at besøge ham på hans sidste dage – for rejser hun til Storbritannien, vil styret forhindre hende i at komme tilbage igen.

2000 – Aung San Suu Kyi i husarrest igen. Imens forhandler hun med juntaen

I sommeren 2000 strammes tøjlerne yderligere: Aung San Suu Kyi bliver atter stoppet, da hun prøver at rejse ud af hovedstaden. Gaden hun bor på bliver barrikaderet af militæret, og fra september 2000 er hun tilbage i husarrest.

Fra oktober 2000 begynder en halvandet år lang forhandling mellem Aung San Suu Kyi og styret. Hun får ordrer om ikke at fortælle noget som helst om forhandlingerne, og Burmas medier får fra starten af 2001 ordre om ikke længere at fremsætte negative udtalelser om Aung San Suu Kyi.

2001 – besøg af FN-udsendinge fører til gennembrud

I 2001 lykkedes det endeligt for FNs menneskerettigheds-
observatør, Paulo Sergio Pinheiro, at få lov at rejse til Burma. Senere på året sender FNs generalsekretær sin særlige udsending, Razali Ismail, til Burma.

Som et resultat af Razalis gentagne besøg lykkes det at etablere samtaler mellem Aung San Suu Kyi og regimets topledelse. Omverdenen håber, at det måske åbner vejen til egentlig dialog, og EU-diplomater kalder det for det største politiske gennembrud i årevis.

Samtalernes eneste synlige resultat er frigivelsen af ca. 250 politiske fanger samt ophævelsen af Suu Kyis husarrest den 6. maj.

2003 - Aung San Suu Kyi tager igen på rundtur til partimedlemmer

Aung San Suu Kyis første rejse udenfor Rangoon går til Rakhine-staten i det vestlige Burma. Styret har sat lastbiler, afspærringer og pigtråd op for at stoppe hendes biler, og lokalbefolkningen får advarsler mod at deltage i hendes møder.

I foråret 2003 rejser hun til den fjerne Chin-stat i det nordvestlige Burma. Styret anklager NLD for at have unge kriminelle medlemmer med på rejsen, og forholdet mellem NLD og juntaen bliver yderligere forværret.

Aung San Suu Kyi begiver sig ud på en turné rundt i landet for at genopbygge sit parti, NLD. Styret lægger så mange hindringer som muligt i vejen og advarer lokalbefolkningen mod at deltage i møder med NLD. Alligevel kommer der op til 10.000 mennesker ad gangen for at se hende.

"Black Friday" den 30. maj 2003 – Aung San Suu Kyi kommer i fængsel

Fredag den 30. maj 2002 slår styret til og gennemfører det hidtil mest brutale angreb mod Aung San Suu Kyi. Folk betalt af styret angriber hendes konvoj, mindst fire mennesker bliver dræbt og 70 mennesker bliver kvæstet. Styret reagerer ved at anholde Aung San Suu Kyi og bringe hende til Burmas mest berygtede fængsel, Insein ved Rangoon.

Omverdenen reagerer voldsomt mod overgrebet, men kun USA indfører handels- og investeringssanktioner mod Burma.

Aung San Suu Kyi gennemgår under sin fængsling en større operation, og bliver ført tilbage til sit hus. Ifølge styret er hun ikke i husarrest, men overvågning og kontrol er så kraftig, at forholdene reelt svarer til husarrest.

Juntaen laver et forslag til plan for demokrati uden NLD

Militærstyret lover, at demokratiet nu skal komme til Burma og lancerer et såkaldt road map (vejkort), som bl.a. omfatter et nationalt konvent som skal komme med forslag til en ny forfatning. Aung San Suu Kyi og NLD bliver bevidst holdt fuldstændig ude af styrets road map.

Omverdenen kritiserer styrets plan for demokrati, fordi Aung San Suu Kyi ikke er med i den. USA afviser planen fuldstændigt, mens ASEAN-landene formentlig vil give planen en chance.

2007 - Dialog med styret - måske
Efter omfattende opstande i efteråret 2007 udnævner SPDC sin arbejdsminister som kontaktperson til Aung San Suu Kyi, og der bliver holdt indledende møder, men Aung San Suu Kyi ønsker ikke at imødekomme de krav, som juntaen stiller for at indgå i forhandlinger.

2009 - Aung San Suu Kyi i fængsel igen. Efter at en mand har haft held med at svømme til Aung Sau Suu Kyis hus bliver hun flyttet fra husarrest til Insein-fængslet - officielt for at beskytte hende.

Tilbage til oversigten

The Lady

(To Courage, Peace and Freedom)

She had to choose between Michael and the boys
and the memory of her father.
But there was more to it than that.

She went home to Burma to nurse her ailing Mother.
She did what good daughters do but her mother died.
She made plans to return to her family.

She was two years old when they murdered her father
and turned the country into a prison camp.
Now the prisoners marched in peace for freedom.

She watched them march and they saw her face.
They called to her to take up his work.
To save them from degradation and despair.

But I have a family, she begged, and I miss them.
But we are forty million and they are only three.
She made plans to return to her family.

But they set up a democracy party and put her at its head
But I have a family, she begged, and I miss them.
By her face and name freedom won a landslide victory.

No MPs took their seats as the army took their lives
Some MPs were sent to jail the rest disappeared.
She was under house arrest.

She never saw Michael again.

She could have gone to the funeral

She could have held her boys.

But you are the light that shines
in forty million hearts.

And if you go they will never let you back.

In 1991 She was awarded the Noble Peace prize.
The citation described her as:

The most extraordinary example
of civil courage
in recent decades.

For fourteen years she has sat alone
In her prison house by the lake.
And she must sometimes wonder why
in a world awash with choices

we don't seem to care.

We don't listen

we don't do anything?